En ting jeg har fundet ud af med det her mælke allergi halløj er, at der er skåret kraftigt ned på dem nemme løsninger. Det meste skal laves fra bunden... Og så er det jo dejligt når man en gang i mellem falder over en lille ting, som kan gøre livet lidt nemmere.
Idag var det Marshmallow fluff. Et produkt jeg helt havde glemt. Min veninde tog det med hjem fra USA engang i slut 90'erne - og vi syntes det var for sjovt - og meget amerikansk at spise det fra dåsen med ske...
Men nu kan det jo bruges som topping på muffins - uden at du skal stå og piske og gøre ved. Jeg skal helt klart google hvad de skøre amerikanere ellers kan finde på at bruge det til - jeg forestiller mig at mulighederne er mange:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar